SPF
Banner Image

Mange mennesker oplever, at huden tørrer ud, og det er ofte værst i vinterhalvåret, hvor temperaturen og luftfugtigheden falder. Tør hud kan være forårsaget af interne og eksterne faktorer, såsom UV-stråling, temperaturændringer, aldring og hormonelle forandringer.

Med den rette hudpleje, der passer til din hud, kan du styrke hudens barrieren og få tør hud under kontrol.

Hvad kendetegner tør hud?

Tør hud er en almindelig hudtilstand, som ofte viser sig på hænderne, benene og i ansigtet, men det kan forekomme overalt på kroppen.

Tør hud er et let genkendeligt hudproblem, som er kendetegnet ved, at huden ser mat og træt ud. Det er et resultat af, at huden mangler naturlige olier, og når den berøres, kan den derfor føles ru.

I nogle tilfælde vil huden skalle, klø, have tørre rynker, være rød og irriteret. I ansigtet mærkes tør hud typisk ved, at huden føles stram og nærmest ”for lille” til ansigtet.

Når huden bliver tør, er det fordi det naturlige indhold af vand i huden fordamper.

Det sker som resultat af, at overhudens fedtindhold enten er svækket eller mangler. Ganske almindelige hverdags-aktiviteter som hyppig håndvask eller varme bade kan udtørre huden yderligere.

Hvorfor får man tør hud?

Der er flere årsager til, at huden kan tørre ud. Det kan både skyldes interne og eksterne faktorer, som påvirker huden.

Eksterne påvirkninger

  • UV-stråling: Sollys er en stressfaktor for huden og kan have en udtørrende effekt.
  • Vand: Selvom det lyder paradoksalt, kan for meget vand faktisk udtørre huden og fjerne fedt og fugt. Det er en af de mest almindelige årsager til tør hud.
  • Ekstreme temperaturer: Både ekstrem varme og kulde kan stresse huden. Når det er varmt, øges svedproduktionen, og huden mister mere væske.

    Er det derimod meget koldt, kan kulden få talgkirtlerne og blodkarrene til at indsnævres, hvilket begrænser tilførslen af blod og næringsstoffer til huden. Selv lav luftfugtighed, f.eks. på grund af tør, varm luft, kan føre til tab af fugt i huden.

  • Hudplejerutine: Selv tør og følsom hud bør renses regelmæssigt - men vi anbefaler altid, at du vælger hudplejeprodukter, som passer til din hudtype og hudens specifikke behov.
  • Usund livsstil: Sund hud har brug for væske og næringsstoffer. Hvis du spiser ensidigt og vitaminfattigt og drikker for lidt væske, vil det kunne ses på din hud. Alkoholforbrug og rygning kan også påvirke huden.

Interne påvirkninger

  • Aldring: Aldersrelateret tørhed af huden vil med tiden påvirke alle mennesker. Over tid falder hudens evne til at holde på fugt, og huden bliver derfor tør.
  • Hormonelle udsving: Tør hud kan også være forårsaget af hormoner. Mens hormonelle ændringer i puberteten normalt fører til fedtet hud og urenheder, kan udsving i det senere liv forårsage det modsatte. Tør hud efter graviditet eller overgangsalder er derfor ikke ualmindeligt.
  • Psykologiske årsager: Også vores mentale sundhed har indflydelse på vores hud og dens tilstand. Hvis vi oplever perioder i livet med stress eller depression, vil det i nogle tilfælde kunne ses i huden, som bliver mere bleg og tør.

Hudpleje til tør hud

Udover de ydre og indre påvirkninger på huden, har vores hudplejeprodukter også lidt at sige. Hvis du gerne vil komme din tørre hud til livs, er der nogle ingredienser, der er gode at gå efter, når du skal finde den optimale hudpleje mod tør hud.

Hos CeraVe har vi specialiseret os i at udvikle fugtgivende hudplejeprodukter, som alle er formuleret med ingredienser som eksempelvis ceramider, der er vigtige for en velfungerende hudbarriere.

Uden ceramider svækkes hudbarrieren, og det kan resultere i tør hud. De 3 essentielle ceramider i CeraVes produkter styrker hudens egen beskyttende barriere og forbedrer hudens fugtighedsegenskaber.

1.Plejende ansigtsrens

Første trin i en fugtgivende hudplejerutine mod tør hud er en blid ansigtsrens, der renser huden for snavs og andre urenheder. Til dig med tør og meget tør hud, anbefaler vi vores fugtgivende, skummende olie-renseprodukt, Hydrating Foaming Oil Cleanser.

Denne rens er formuleret med squalane-olie og triglycerid, der ikke fedter huden, men beroliger og renser den skånsomt. Denne rens kan både bruges til krop og ansigt.



2. Fugtgivende ansigtscreme

Efter rens kan du anvende en ansigtscreme. Vi anbefaler vores Facial Moisturising Lotion, der er en silkeblød og fugtende creme med hyaluronsyre.

Denne creme hjælper med at styrke ansigtet og kroppens beskyttende barriere med 3 essentielle ceramider. Den er beriget med hyaluronsyre, der tilfører huden fugt.

Cremen er uden parfume og velegnet til dig med tør og meget tør hud.




Produkter du måske vil synes om

Hos CeraVe finder du et bredt udvalg af hudplejeprodukter, der er velegnet til tør hud.  Gå på opdagelse i vores sortiment, og find den perfekte tilføjelse til din hudplejerutine.

Message
Download Chrome